Sundfisker Systemtackel

I gamle dage var et fladfisketackel et simpelt paternostertackel uden nogen form for attraktorer. En blylod og to ålekroge. Så var man kørende.

I England havde havde havfiskerne forsøgt sig frem på forskellige måder, og især fået succes med de såkaldte "flounderspoons"  (Store letvægte skebllink). Alllerede i 1960 skrev John P. Garrad om dette fiskeri i sin bog; "Sea Angling with the Baited Spoon, Jenkins, 1960"As the result of thirty years' experiments I can stress that if you want flounders in numbers, nothing smaller than a 3-inch spoon will get them." 

I 1970erne begyndte lystfiskere danske lystfiskere at eksperimentere med attraktorer. Jens Plough Hansen var vel den første der skrev om "forfang med lokkemidler", i sin bog "Snør de flade" beskrev JPH at han havde bemærket at fladfiskene ofte havde bugen fuld af bittesmå hjertemuslinger. Derfor satte han små hvide skjorteknapper af perlemor på sine tackler. Det virkede og forbedrede hans fangster væsentligt. Herefter begyndte de første købeforfang med perler at dukke op i handlen i DK. De første var det gammelkendte paternoster forfang med en rød eller orange perle foran krogen. Herefter har det stille og roligt taget fart. Udviklingen har fulgt den op og nedgående interesse for fiskeri efter fladfisk. I dag kan du i handlen finde et meget stort og varieret udbud af fladfiskeforfang.

I dag er fladfisketackler for nogen en hyggelig videnskab. Der er fundet på utallige versioner og masser af spændende lokkemidler er i spil. I sverige bruger de meget tackler med "slange", det vi herhjemme kalder et tubeforfang eller svensker forfang. Vi ser tackler med alverdens perler, spinnerblade, rasleperler, forskellige propeller og rotationsperler (spin-n-glo) tackler med rørfluer, tackler med blinklys og tackler med små gummisprutter og jigs.

Jeg er selv blevet bidt af "perlefeber" og har gennem lang tid eksperimentet med at binde fladfisketackler. Det er en god vintersyssel til lange vinteraftener hvor vinden raser og enhver mulighed for at fiske synes udenfor rækkevidde. Efter et par års eksperimentering og forsøg på at lave "det ultimative forfang". har jeg nået den naturlige konklusion, som så mange andre før mig: Der findes ikke noget ultimativt forfang! 


Når man hyppigt fisker fladfisk, lærer man at der kan være stor forskel på hvad der tiltrækker fiskene på dagen. Utallige tig kan spille ind; årstidens fødeemner, strøm og drivhastighed, lys og sigtbarhed, sæcon, temperatur, saltholdighed og en del andre faktorer som vi muligvis aldrig lærer at forstå til fulde.
Nogle dage vil de have de stærkt farvede tackler med masser af bling, der tiltrækker fiskene. Andre dage er de forsigtige, mistroiske og foretrækker måske en kroget orm helt uden attraktorer. Til tider skal forfanget imitere deres naturlig føde - andre dage går de til krasse provokationsfarver. 
Der er kun en måde at håndtere dette på, nemlig at have lidt af hvert med og så spore sig ind på "dagens favoritagn". Altså en forfangsmappe med masser af forskellige forfang så man er forberedet på lidt af hvert og så ellers prøve sig frem. 
Hvad virker på dagen? Denne dag flokkedes skrubberne om de grønne Hyper UV tafser.
Jeg er gået lidt en anden vej. Jeg har i stedet har lavet mig et Systemtackel. Et smart forfang, hvor jeg hurtigt kan skifte tafser, alt efter hvilke farver og sammensætninger der lige virker på dagen. Det består af et paternoster wireforfang med små blinklåse på bommene,  og en masse tafser i forskellige farve- og materialesammensætninger, som jeg kan skifte mellem. Det fylder langt mindre, end hvis jeg skulle have tilsvarende antal forfang med i hver farver. Pga. fleksibiliteten kan jeg fiske med to forskellige farver på samme forfang og hurtigere tune mig ind på hvilket fiskene foretrækker. 

Jeg vil kort gennemgå tacklets opbygning. Hovedforfanget er lavet af stålwire, så det bedre holder til de knubs det nødvendigvis får når det bliver slæbt over bundlagets sten og muslingebanker. En anden fordel ved wiren er, at hvis krogen sætter sig i bunden vil monofil materialet fra tafsen knække før forfanget. I de fleste tilfælde vil man derfor kun miste et enkelt tafs og ikke hele forfanget. Desuden er der mindre hukommelse i wiren, som fint folder sig ud efter en tur i tackelmappen. 
På wiren er der foroven en svivel som forbindes til hovedlinen og nederst i bunden er der en blinklås til fastgørelse af lod eller pirk. På wiren er der to bomme med blinklåse hvorpå man fastgør tafserne. Nederst er der et par lokkeperler og en lås til fastgørelse af lod eller pirk.

Tafserne er bygget af monofilline 0,50. Krogene jeg bruger er fortrinsvis Gamakatsus fladfiskegroge nr 3113 i størrelse 1/0. Efter gode råd er jeg begyndt at bruge spadekroge. Spadeknuden har den store fordel at den sikrer at krogvinklen altid er optimal. 
Med alm. knude kan krogen vinkle sig uheldigt. Med spadeknuden er krogvinklen altid optimal og farlig for fisken

Perler og spinnerblade holdes på plads af et flådstop. Flådstoppet kan flyttes bagud, hvis man vil agne ormene forbi krogen og opad linen. 
Perler findes i et utal af farver, former og materiale (plast, glas og metal). Jeg bruger stort set kun plastik pga deres lavere vægt. 

Jeg bruger spinnerblade af forskellig størrelse og udforming. Som udgangspunkt bruger jeg coloradoblade som ikke vejer for meget. Bladene er airbrushet i farver så de matcher perlerne. Tit med UV effekt.

Grundfarverne er, som på perletafserne, hvid, gul/grøn, hvid/rød. Men er ikke begrænset til disse. Herunder er der flere farvekombinationer som kan bruges til at matche perletafserne.




Herunder de forskellige standardtafser. I venstre side hvid perle (allround), gul/grøn perle (skrubbe). rød/hvid perle (rødspætte) nederst grøn Hyper-UV (allround-skrubbe)
I højre side grøn/orange Hyper-UV (forår og skrubber), gul Hyper-UV (allround), rød Hyper-UV (allrond) og nederst hvid tube med sølv/hvid perler (Ising magnet). Med disse vil jeg påstå at man er godt klædt på til at fiske fladfisk under stort set alle forhold. 

Udover disse tafser har jeg altid nogle med, som er helt uden nogen form for attraktor. 
Blot en stump fluorcarbon med en krog for enden. De skal bruges den dag fladfiskene for alt i verden vil gå udenom perler og attraktorer. Jeg må dog tilstå at de endnu ikke har været i brug for jeg har ikke ramt sådan en dag endnu.

Grunden til at jeg kalder tubetafserne for Hyper-UV. er fordi der er UV i tuben, perlerne og spinnerbladene. Jeg har bevidst valgt materialer med særlig høj UV reflektion. Især om efteråret, når det er gråvejr og vandets sigtbarhed reduceres kommer disse til deres ret.
Grøn Hyper UV
Rød/gul Hyper UV
Gul Hyper UV



Ved sammensætning og farvevalg af tafserne har jeg ladet mig inspirere af de dygtigste tackelknyttere jeg kender fra DK og Sverige. Det unikke ved systemtacklet er ikke farve- og materialevalg, men måden det hele er sat sammen på. 

Systemtacklet klar til brug. Igen blev gul/grøn dagens vinder på Middelgunden
Systemtacklet fiskes som ethvert andet fladfisketackel fra enten kyst eller båd. Det kan enten fiskes aktivt og spinnes over bunden, eller passivt hvor det for lov at ligge og slæbe efter båden.
Det er afgjort mest effektivt at fiske aktivt med stangen i hånden så man kan kontrollere agnens gang i vandet (indspinningshastighed) og mærke selv de forsigtige nap. 

Når jeg fisker fladfisk med systemtacklet plejer jeg at sætte den farve jeg tror mest på i den nederste bom og en anden farve i den øverste. Sådan prøver jeg mig lidt frem til jeg har en ide om, hvilken tafs der er dagens bedste. Derefter bliver den selvfølgelig sat på begge bomme. 

Afhængigt af dybde, strøm og drivhastighed bruger tilpasser jeg vægten af lod/pirk så tacklet lige akkurat lige akkurat holder bund. Des lettere vægt des nemmere er det at holde føling med hvad der sker for enden af linen.








Tak til blandt andre Anders Bjørn Wollf, Rene Christensen, Jesper Larsen og Linus Nilsson for inspiration til tafserne og villighed til at dele erfaring og tanker om forfang og fladfiskeri

Ingen kommentarer:

Send en kommentar