Pirkefiskeri


I Sundet lever en lokal stamme torsk. Endvidere besøges vandet af torsk fra både Østersøen i syd og Kattegat i nord. Disse torsk gør ophold i kort eller længere tid. Enten for at æde eller  yngle. Sundets torskebestand er stabil og sund. Dette skyldes lavt fiskepres og forbud mod fiskeri med trawl.
Øresund er kendt for sit fantastiske pirkefiskeri og det er sundets bestand af torsk der gennem generationer har været målet.
En balje torsk - resultatet af en god dags pirkefiskeri

Fiskeriet
Sådan skal pirken bevæges på bunden
Pirkefiskeri er vertikalt fiskeri. Dvs. at endeagnen (pirken) bevæges lodret op og ned gennem den del af vandsøjlen, hvor fisken forventes at jage bytte.

Fiskeriet foregår fra båd og er i grundtræk ret simpelt. Skipper ringer med klokken. Sænk pirken hurtigt ned til bunden, hvor torsken opholder sig og jager sit bytte. Bevæg pirken rytmisk op og ned for at imitere et byttedyr. 

Pirken "danser" nederst i vandsøjlen og med lokkende bevægelser udløser den hugget hos torsken. Alt efter hvordan pirken bevæges, kan den af torsken opfattes som bytte der er på flugt, eller et bytte der er skadet og bevæger sig underlig. Hvor kraftigt og højt der skal løftes er forskelligt. Jeg foretrækker at lave små korte hurtige jiggende "spræl" helt nede på bunden. Tit er det en god ide at variere, så man giver nogle høje løft efterfulgt at de små nøk. Prøv lidt forskellige bevægelser og se hvad der lige virker på dagen.


Sådan fiskes der til skipper igen ringer med klokken for at flytte båden til et nyt drev.


Hug
Torsken hugger forskelligt alt efter dens hugslyst. På dage hvor huglysten er høj vil den hugge pirken hurtigt, kontant og voldsomt. Krogen vil disse dage sidde dybt i mundhulen. Til tider helt nede i svælget. 
Andre dage er torskene yderst forsigtige og kræsne. De kan være rigtig svære at få til at hugge. Den opmærksomme fisker vil mærke nogle små stød mod pirken og gøre modhug. Det viser sig efterfølgende at krogen har sat sig på ydersiden af munddelene. Det er fordi at den forsigtige torsk egentlig ikke er har huglyst, men en god lille lokkende pirk skal alligevel undersøges. Torsken undersøger sit bytte med sine skægtråde og puffen med snuden. Et samtidigt modhug vil kunne kroge torsken på ydersiden.


Valg af pirk
En pirk er en tungere imitation af fisk med enkrog monteret nederst. Pirkens vægt kan spænde helt fra de lette kastepirke på 40-60 gr. op til de tungeste bulepirke på 500-800 gr. De fleste pirke er støbte og har et øje i hver ende. I øjet sidder en splitring som nederst monteres med en trekrog og øverst monteres til forfang eller hovedline. 
Årstiden, vejret og strømforhold gør at visse pirke fisker bedre end andre. For det første er der størrelsen på pirken. Des tungere pirken er, des mere plumpe og døde vil dens bevægelser være. De mindre pirke vil bevæge mere levende og flaksende i vandet. Torskene reagere helt klart bedst på de levende og flaksende bevægelser. Det er derfor en god ide at have et lille udvalg med af pirke fra 100 gr. op til 400-500 gr. Desværre kan vi ikke altid fiske med de små og lette pirke, for der skal ikke meget strøm og vind til, før at båden driver så kraftigt at man ikke kan holde pirken ved bunden. Des større afdrift - des mere vil en let pirk blive i det midterste/øverste vandlag og fiske horisontakt fremfor vertikalt.
Det duer jo ikke, for torskene opholder sig og jager ved bunden. Derfor må du finde frem til den rette vægt. Vælg den letteste pirk du kan holde bund med.Udover vægten på pirken kan farven have indflydelse. Afhængigt af årstiden jager torsken forskelligt bytte. Det kan så være en god ide at bruge pirke i samme farve som årstidens byttedyr. Det skal dog siges at jo dybere der fiskes des dårligere kan fiskene se farvene på pirken. Klassiske farver til torskefiskeri er sort/rød - gul/orange - gul/grøn og sølv/sort samt sølv/blå. Er du i tvivl så ring til den turbåd du skal med og få råd om vægt og farve. Skipper vil have en ide om vanddybde, strømforhold og vejr. Udfra dette vil han have forslag til det bedste endegrej til turen.

Stangen
Stangen til pirkefiskeri er typisk en 7-8 fods stang i vægtklasse 12-20 lbs. (evt. 20-30 lbs.) Jeg foretrækker de lette vægtklasser. Disse stænger er mere følsomme og og langt langt sjovere at fighte fisk på. Mit pirkefiskeri er 95% med 12-20 lbs stangen. Den lidt bløde 12-20 lbs. stang er mere følsom og gør det til en fornøjelse at fighte fisk. Samtidigt er den mere eftergivende når fisken rusker. Dette kompenserer for den uelastiske fletline, som næsten alle bruger til pirkefiskeri. I skrivende stund [2013] er der adskillige bud på gode pirkestænger. Selv er jeg meget tilfreds med  Daiwa Super Kenzaki og Edge 3776 boat.
Den lidt ældre Daiwa Kenzaki, suværen pirkestang der intet vejer. Produceres stadigt og kan fås for ca. 800 kr

Hjulet
Til pirkefiskeri bruges for det meste multihjul. Det er lidt en smagssag om det skal være med eller uden linefører.
Hjul med linefører lægger pænt linen på rullen, så det behøver man ikke tænke på. Man kan bruge lineføreren som tæller så man ved hvor dybt man fisker. Hjemmefra måler du hvor mange gange lineføreren skal vandre for at det giver en meter. Fx 3 gange. Skipper ringer og siger at der står fisk på 10 meter. Så er det bare at fire ned og tælle hvornår lineføreren har gået 30 gange. Så fisker du lige præcis der hvor fiskene står.
Personligt  foretrækker jeg hjul uden linefører for de er hurtigere. Dvs. at jeg på en turbåd vil være hurtigere ved bunden end de øvrige medfiskere.

Udvekslingen på hjulet fortæller noget om hjulets gearing dvs. dets indrulningshastighed. Udveksling 1:5 betyder at rullen drejer 5 gange, når håndsvinget har været drejet en omgang. 
Jo lavere udvekslings des mindre kræfter skal der bruges på at løfte tunge fisk til overfladen. Til gengæld tager det længere tid. Med mindre man er på decideret storvildt fiskeri, vil et hurtigt gearet hjul sagtens kunne bruges til pirkefiskeri på sundet. Har hjulet en hurtig udveksling vil jeg også kunne rulle pirken til overfladen hurtigere. Det kan nogen gange give et ekstra forsøg på inden skipper ringer med klokken.
Størrelsen på hjulet kan være 16 eller 20. Det kan indeholde rigeligt line til fiskeri på sundet. Generelt bruger jeg så let udstyr som muligt. Det er rart at det ikke vejer så meget når der skal fiskes i 8 timer. Dels er det langt langt sjovere at fighte fiskene på lettest muligt grej.
Hjul i prisklasse 1200-1500. Daiwa Saltist og Shimano Torium. Fine allroundhjul både til sundet og nordsøen
I udlandet bruges for det meste kraftige fastspolehjul til pirkefiskeri (Speedjigging) I år har jeg det meste af  sommerhalvåret brugt et Penn Slammer 460 og en Daiwa jigging stang. Det fungerer ret godt til det tempofyldte sommerfiskeri, hvor vi skal hurtigt til bunden og op igen. 


Linen
Linen der i dag bruges til pirkefiskeri er fletline. Fletlinen har to fordele ift. nylonline. Dens brudkraft er meget højere end nylon. Du kan derfor bruge tyndere line. Tyndere line giver mindre modstand i vandet - des mindre linemodstand des lettere er det at holde bund i strømmen. kraftigere line vil løftes op i vandsøjlen af strømtrykket. Den anden fordel ved fletline er at den, i modsætning til nylonlinen, er uelastisk. Den pirkebevægelse du gør med stangen forplanter sig direkte til pirken, uden noget går tabt i linens elastisticet. Du har langt  bedre føling med pirken, mærker hug og puffen og får et kontant modhug. Jeg bruger selv Berkley Whiplash i stykkelsen 0,21mm. Den har en brudstyrke på 26,4 kg, og det er rigeligt til pirkefiskeri i Sundet. Man kunne sagtens nøjes med en mindre brudstyrke. 

Jeg har dog valgt denne fordi den så også er kraftig nok til det helt tunge pirkefiskeri efter stortorsk. Samtidigt kan der ruskes lidt når pirken sætter sig i bunden. Nylon/monofil line bruger jeg kun til trolling, hvor der kan være brug for elasticitet og, ikke mindst, pga.  monofillinernes lavere pris.

Øvrigt grej
Udover ovennvænte er det godt at have en stykke rundstok med. Denne kan du vikle om linen ved bundhug. En kniv er helt uundværlig. Både til at aflive fisken og til at rense den med. Torsk bør omgående aflives ved strubeskæring så blodet løber fra dem. (Hvis du gokker fisken med en priest vil hjertet stande så blodet forbliver i kroppen. En blodfyldt filet er af væsentligt dårligere kvalitet, end hvis blodet har fået lov at løbe fra ved strubeskæring)
En springringstang, poser til fangsten, et par forfang, kaffe og madpakke  -så er du godt kørende. I sommerhalvråret skal du medbringe en køletaske og køleelementer til opbevaring af fangsten.

Placering på turbåden
De fleste af sundets turbåde er godkendt til 22 passagerer. Fiskepladserne er fordelt overalt på båden. Dvs. der er plads i stævn, agterende og på begge sider af styrhuset. Når skipper gør stop til et drev vil han lægge båden så den driver sidelæns mod sin højre side (styrbord side). 
De som står i stævn og agterende vil fiske sidelæns. De som står til højre for for styrhuset fisker mod strømmen (kastesiden) og de som fisker på venstre side af styrhuset fisker med strømmen (pirkesiden).
Som du kan se af figuren, vil pirken fra kastesiden drive med retning under båden. Det duer ikke. Derfor skal fiskere på bådens højre side kaste pirken udaf, fiske mod strømmen og trække op inden pirken driver for langt under båden. Dette behøver fiskerne på venstre side ikke bekymre sig om. De skal blot sænke pirkene til bunden og lade den hoppe til den ikke længere kan holde bund. Uøvede vil klart stå bedst og fiske lettest fra pirkesiden.

Når båden driver, vil strømmens modstand løfte pirken fra bunden. Jeg har forsøgt at illustrere det på nedenstående figur:
Pirken sænkes til bunden 1. og fisker lodret. Strømmen løfter pirken til punkt 2. Nu rammer pirken ikke længere bunden. Derfor skal der afgives line til man igen mærker bunden. Sådan gentager det sig indtil linen er ført ud i position 4 og fisker vandret i stedet for lodret. Selv om du afgiver line, vil pirken ikke længere få kontakt med bunden. Derfor er du nødt til at trække op og starte forfra. Hvor hurtigt dette sker afhænger af strømmen, din linetykkelse og vægten af din pirk.

Forfang og ophængere
Pirken kan kombineres med et forfang der monteres mellem hovelinen og pirken. Der findes et utal af forfang der bruges afhængigt af årstid og hvad der fiskes efter. I sundet bruges sildeforfang, makrel- og torskeforfang. Med et forfang kan du udvidde dine fangstmuligheder. Forfang er et tackel med flere agn. fx. gummiblæksprutter. Ophængeren, derimod, er en enkelt agn. fx. torskeflue eller lille gummijig, der monteres et stykke over pirken. På dage hvor torskene er forsigtige kan man opleve at det kun er ophængeren der fanger. 

Den røde Flutterbug er en fantastisk ophænger på dage hvor torskene er forsigtige og kræsne

Andre dage tager de alt. Så er det med at begrænse antallet af kroge på sin line, for det er ikke sjovt at have 5 torsk på 5 kroge. De kan være rigtig rigtig tunge at trække op. For det meste vil de have snurret rundt og bragt linen i uorden så det tager lang tid før man atter er fiskeklar. Ved køb af forfang bør du være opmærksom på kvaliteten af svirvler og låse samt tykkelsen af linen. Der er ikke noget værre end at tabe sit livs torsk, pga en for svag blinklås. Vær kritisk og skift til en kraftig lås eller endnu bedre; erstat låsen med en svirvel og sæt denne direkte i pirkens springring.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar