Agn

Børsteorm og Sandorm


Der hvor jeg fisker fladfisk er børsteorm alle andre agn overlegen. Jeg har prøvet meget forskelligt og ladet en stang fiske med børsteormene og en anden stang med alternativ agn. Samtlige gange har børsteormene vist sig mere effektive end nogen anden agn.
Jeg køber mine orm. Det er for mig for tidskrævende at skulle grave eller stampe dem selv. Der er masser af kilder på internettet med beskrivelse af hvordan man selv skaffer dem.

De fleste grejbutikker pakker ormene i fugtig plantejord eller spagnum, som hurtigt bliver vådt og sjasket. Det kan holde nogle dage i køleskab, men heller ikke længere.
Hvis først en orm dør i de små æsker, går der ikke lang tid før resten følger efter. Det er som om væsken får de andre til at dø, og de ikke kan tåle at blive våde. Tæt pakkede orm har det med at dø meget hurtigt når de kommer op på dagtemperaturen.

Et gammelt trick, til at opbevare ormene i længere tid, er at pakke dem enkeltvis ind i avispapir. Bliver det vådt udskifter man papiret. 

Børste orm i KOKOSNØT på 4. døgn i køleskab
Jeg opbevarer ormene i et plantesubstrat der er lavet af kokosfiber. Det købes i IKEA, som har fundet på det geniale navn KOKOSNÖT. Substratet har den egenskab at kunne opsuge rigtig meget væske. Sådan en blok fra Ikea rummer 0,9 liter. Hvis du smuldrer det og tilsætter 3 liter vand, svulmer det til 15 liter plantesubstrat. 
Så snart det er muligt pakker jeg ormene om i større bøtter (1 liter isbokse) med smuldret kokosnøt. Substratet anvender jeg knastørt uden at tilsætte væske. På denne måde holder de 6-7 døgn i køleskabet. Problemet med at de dør når de kommer op på  dagstemperatur eksisterer ikke. Jeg har sågar haft kølet orm ned efter en halv dag hvor de kom op på ca. 20 grader. Det tålte de fint.
Til fiskeri efter fladfisk anvender jeg cirkelkroge. De har ikke modhager på krogskaftet. Derfor binder jeg dem på linen, med en uniknude og lader en lille stump line på et par millimeter tilbage. Den virker som modhage. Ormen kroges i hovedenden og trækkes så langt at den kommer op over knuden. Ormene har kraftigt duftstof men det udvandes over tid. Konkurrenefiskere udskifter derfor meget ofte deres orm, så de hele tiden fisker med friske orm og max. duftstof.

_________________________________________________________________________________

Blåmusling


Blåmusling er en udemærket agn til mange fisk, da den lægger et kraftigt duftspor. Den er særlig velegnet til fisk, som har musling som naturligt fødeemne. Du kan skaffe blåmusling det meste af året. Nogle supermarkeder fører dem som frosne ubehandlede i egen skal. I sommerhalvåret kan du selv "plukke" muslinger i vandet.

Når muslingen skal frigøres fra sin skal plejer jeg at bruge handsker. Man kan faktisk godt skære sig på de bakteriefyldte skaller.

Skallerne skubbes fra hinanden, til knivbladet kan stikkes ind. Før bladet rundt langs muslingens brede ende. Her sidder den fastgjort med sin hæftemuskel.

Nu kan muslingen åbnes uden problemer og muslingen skrabes forsigtigt ud i et stykke.




I løbet af kort tid har du en en klump musling der ligger i en masse muslingesaft. 




Skal muslingerne bruges til fladfisk eller mindre arter, er det bedst at  binde kødet direkte på krogen med agnelastik. 

Først sætter du muslingerne fast på krogen. Før krogen gennem de mest fast dele af muslingen.




Og fastgør kødet ved at vikle agnelastik en masse gange om klumpen. Der skal ikke afsluttes med knude. Bare vikl 5-6 gange og hiv det over.





Skal muslingerne bruges til havkat eller andre større arter bør de pakkes i en lille pose af nylonstrømpe eller gaze. Jeg benytter "Arma-Mesh" som er en pvc rørgaze der er lavet specielt til formålet. Der medfølger et rør og en slags pølsestopper som gør det rigtig nemt at bruge.


Bind en knude på gaze tuben. Prop en passende mængde muslingekød i røret. Pres det let og bind en knude, hvorefter "pakken" klippes af. 

Hele pakken kroges, og fastgøres til krogøjet med noget tynd ståltråd eller noget agnelastik.

Der er massevis af agn i et kilo blåmuslinger. De kan fint fryses både som gazepakker eller i løst. Så er de altid klar når du skal bruge dem.


Der vil være en masse saft fra muslingerne. Den udgør et kraftigt lokkemiddel, som kan opsuges af havregryn og benyttes i en feeder.
(Min største havkat huggede på en krog agnet med en muslingepakke og en halv sild. I stedet for blylod brugte jeg en 600 gr. feederkurv stoppet med muslinge/havregryn masse.)

Blåsmuslinger kan også konserveres med salt. Her kan du se hvordan man gør
_________________________________________________________________________________

Tobis

Tobis er en stærk olieholdig fisk. Det er en meget effektiv agn. Specielt til fiskeri efter hvarrer. Udover hvarrerne er er tobisen supergod til  makrel og havørred. Jeg har oplevet nogle sindsygt dygtige havfiskere  bruge tobis til vragfiskeri efter store langer og havkatte. De satte så mange tobiser, som der var plads til på størrelse 7/0 kroge. Det var meget effektivt og de fangede masser af. 
På sjælland kan man købe levende tobis hos Helsingør bådudlejning. Alternativt må du ud og fange dem på små microrig (som sildeforfang med str. 12 kroge).

Tobiserne kroger jeg med en enkeltkrog gennem hovedet og en stinger (mindre trekrog) krog 2/3 nede af kroppen. Her vist på en gummitobis
Det næstbedste alternativ til levende tobis er at købe dem frosne i grejbutikkerne.  
Desværre er de ikke løsfrosne, men jeg tøer dem præcis så meget op, at de er til at skille ad, hvorefter jeg fryser dem stykvis med bagepapir i mellem. Så kan man nøjes med at tage de tobiser man skal bruge uden at tø hele klumpen op. Da tobis er en meget fedtholdig fisk er holdbarheden begrænset - også i fryser.

.  
_________________________________________________________________________________

Fiskestrimler (fx. sild, makrel)

Fisketrimler er fin agn og effektiv til rigtig mange arter. Specielt strimler af sild og makrel er effektive da de har masser af duftstof. Hornfisk har den fordel at skindet er meget sejt og derfor holder den længe på krogen. Jeg har også gode erfaringer med bugskind af ørred og laks. Ørredskindet er sindsygt sejt og det kræver en godt skærpet krog. Størrelsen af strimlen er naturligvis afhængig af hvad du fisker efter.

Mindre strimler skæres på skrå
Større strimler (tobisimmitation) på langs
.I.
__________________________________________________________________________

Krabbe

Strandkrabbe er en af torskens livretter. Specielt når de i forår og efterår går kystnært for specifikt af jage krabber.  Englænderne har gennem lang tid benyttet Pealer crabs (krabber i blød skal under hamskifte) Strandkrabben har masser af duftstof. Den agnes ved at man surrer bløddelene op langs krogen med agnelastik.
_________________________________________________________________________________

Ålekvabbe

Endnu en af torskens naturlige favoritter. Ålekvabber kan du mede mellem stensætningerne i havnemoler. Alternativt beder du en erhvervsfisker om en spandfuld. Kvabber er en bifangst ruser og en spandfuld kan sikker byttes til en sixpack svale øl. Ålekvabben agnes på samme måde som tobis.
_________________________________________________________________________________

Blæksprutte 

Blæksprutte købes i supermarkedets frysedisk eller hos fiskehandleren. Det er effektiv agn til torsk og havmede over vrag i kattegat og nordsøen. I England bruges de ofte som kombiagn, hovr de agnes sammen med enten makrel eller pealer crabs.
Er det de større tiarmede blæksprutter skæres de i passende strimler. Ind i mellem har fiskehandleren nogle bittesmå blæksprutter (på størrelse med gummisprutter på torskeforfang). Sprutterne fastgøres på krogene med agnelastik. Prøv dem som agnet forfang til torskefiskeri (effektivt)

_________________________________________________________________________________

Reje

Reje er en af mine foretrukne agn. Af en eller anden grund er hornfiskene i Slusen i København vilde med skalreje. Sildehapserne fanger dårligt på det sted når der er rejer i vandet.
Levende reje er vildt effektivt til brakvandsabborerne ved St. Vejleå. Levende reje er også et hit til havørred. Du kan ketche levende rejer i bevoksningen langs molerne, eller du kan tage dem med rejehov i kyst og fjords tangbevoksning. I slusen er der masser af rejer i bevoksningen der er rundt om den lille ø i midten.
På en havkattetur i Nordsøen var der nogle der brugte kombinationen vannameireje og torskefilet. Det gav pænt mange havkatte. Mange havfiskere sværger til skalreje når der er storskrubber og torsk. Skalreje er en forholdsvis billig agn og har den fordel at de er løsfrosne. Tag dem du skal bruge fra posen og læg resten tilbage i fryseren. Et ekstra point til skalrejerne er at man kan spise resten når man er færdig med at fiske ;-)
_________________________________________________________________________________

Kyllingehjerte 

Svenskerne har længe agnet med strimler af kyllingehjerte. Specielt til fiskeri efter hornfisk. Det skulle være supereffektivt men jeg må indrømme at jeg ikke selv har prøvet dem. Hvorvidt det virker til andre arter må vi have til gode at finde ud af. En eller anden dag køber jeg en pakke og prøver dem til fladfisk og torsk. Resultatet vil blive lagt her på siden.
_________________________________________________________________________________

Gulp

Gulp er et kunstagn der i de senere år er tordnet frem vha. dygtig markedsføring. Ved at holde Gulp konkurrencer med virkelig fine præmier, er der kommet masser af beretninger og fotodokumentation om Gulps effektivitet. Jeg har vandt en gang et sublimt fiskesæt og 12 dåser Gulp i en af disse konkurrencer, så jeg har masser af gulp til rådighed.
Lad os starte med at slå fast at Gulp virker. Det er ikke bare salgsgas. Om Gulp så kan "outfish natural bait" er for mig et åbent spørgsmål.
Jeg har flere gange afprøvet Gulp mod børsteorm, ved drivfiskeri fra båd udfor vindmøllerne ved Lynetten. Jeg sætter to stænger med ens forfang (hvide perler). Det ene forfang agnet med Gulp ormene. Det andet med friske børsteorm.

Jeg har oplevet at Gulp ormene kunne fange store skrubber på tidspunkter, hvor fiskene ikke rørte børsteormene. Omvendt vil børsteormene fange fladfisk, på tidspunkter hvor de helt ignorerer Gulp ormene. De gange jeg har lavet forsøget har børsteormene fanget flere fisk (dobbelt op) end Gulp. Til gengæld huggede de største på Gulp.
Gulp + børsteorm
Fra kyst har jeg agnet jighoveder med Gulp. Dette blev brugt til torskefiskeri og med god effekt. Første forsøg gav hug så snart agnen nåede bunden. Gulp kan også fiskes efter bombarda efter HØ. Jeg har gjort forsøget med Gulp tobis. Fik desværre ikke havørred, men hornfiskene huggede gentagne gange. Om det så skulle være mere effektivt end en død tobis eller en lang sildestrimmel agnet på samme måde? Jeg skal ikke kunne sige det, men at Gulp kan fange fisk. Det er der ingen tvivl om.

Gulp som kombiagn

Jeg har eksperimenteret lidt med at kombinere gulp med naturagn og det har virket rigtig rigtig godt. Til fladfisk og torsk bruger jeg en halv Gulp nereis orm, som monteres øverst på krogskaftet. I krogengabet sætter jeg så en stump børsteorm. Det er afprøvet og virker til de flade. Begge gange huggede de større skrubber på kombikrogen. Senest testede jeg det på torsk i skumringen, mens børsteormene sværmede. Det virkede rigtig godt. 


 _________________________________________________________________________________

Duftolier og essenser

Der er fiskere der sværger til lokkeolier. I grejbutikkerne findes de i alle mulige udgaver. Sågar som UV lysende sildelugt kan man købe lokkeolier. Jeg synes ikke at der er nær så mange rapporter og artikler om disses effektivitet, som der er mærker og smag i handelen. Jeg har forsøgt at dyppe blink og pirke i olierne. Det gjorde ingen forskel. 
En god fiskeven havde en dag noget brød der havde suget anisolie, med på torsketur. Han fyldte dette mos ind i gummisprutter, som han så surrede til med noget nylonline. På den måde ville duftstoffet langsomt sive ud. Han fangede betydelig mange flere torsk på disse sprutter end vi andre gjorde på vores "ikke-pimpede" forfang.
________________________________________________________________________________

Øvrige kilder vedr saltvandsagn








6 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  2. udmærket og oplysende læsning, tak for det.

    SvarSlet
  3. Bare som et lille tip til fol som kan lide at afprøve ting.
    jeg hakkede 1 fed hvidløg sammen med 1dl olie og 1 håndfuld rejer, bandt det sammen i de små net hvidløg kommer i og lavede små pakker på størrelse med en 1 krone i diameter, derefter krogede jeg dem med en lille enkeltkrop og satte den på linen til alle mine stænger. ved blink/spinnere/woblere havde jeg en lille flue først så 20cm til pakken og så blinket/spinneren/wobleren derefter og jeg fik ligepludselig mange flere bid, jeg brugte dem også på almindelige propper istedet for bly og havde meget held. prøv jer frem med mange ting :)

    SvarSlet
  4. En nem måde af skaffe sig en masse tobis på, kan man læse i denne artikel.

    http://hatten.mono.net/upl/24828/Tobistid.pdf

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet