fredag den 1. april 2016

Nordeuropas største Put and Take er en realitet

APRILSNAR - APRILS FOOL

Redigeret d. 2. April 2016
Kære alle. Som de fleste har gættet og mange har kommenteret er nedenstående (desværre) aprilsnar. Der er pt. Ikke nogen planer om at omdanne Sankt Jørgens sø til Put & Take vand. Men vi kan dog drømme om beslutningstagere har ladet sig inspirere. 
God weekend 
Christian

Copenhagen Lakepark Put & Take - Nordeuropas største

Københavns Kommune har vokseværk og de senere år er der vedtaget flere prestigeprojekter, bl.a. Bjarke Ingels spektakulære kunstige skihopbakke på Amager. Udvidelsen af Københavns havn med Oceankaj og den kommende Formel 1 GP bane på sydhavnstippen og de nuværende metroudviddelser. 
Der har været været primært fokus på arkitetktur og teknologi, hvilket har medført en del klager fra grønne organisationer som Danmarks Naturfredning og Friluftrådet, der især bakkes op af Enhedslisten og Alternativet. 
Efter langvarigt pres har Københavns Kommune erkendt et behov for at forstærke sin "grønne profil", gennem "etablering af centrale naturoplevelser i hovedstadens bymidte". 
Pr. 1. april 2016 annoncerer København Kommune, gennem pressemeddelelser vedtagelsen af det største grønne sats i nyere tid; CPH-URBAN-NATURE
I første omgang informerer Kommunen de overordnede rammer for projektet. Herunder ønsket om at genetablere Ladegårdsåen ved Åboulevarden "...beslutningen om at få et konkret idéoplæg til nedgravningen af trafikken på Åboulevard, som samtidig kan fungere som skybrudstunnel. Bliver visionen til virkelighed, vil vi i fremtiden kunne få et unikt og levende, grønt og blåt byrum, på den asfalt, som i dag kun bruges til at lede titusindvis af biler gennem København. Alternativet er at bruge pladsen til at lede Ladegårdsåen gennem byen og skabt grundlag for reduceret trængsel og mere grøn transport. At kombinere skybrudsløsninger med oprettelsen af grønne og blå byrum til københavnerne er den vej, vi både skal og vil gå..." Kilde http://kabell.kk.dk/artikel/livet-i-byen


Dele af Fælledparken på Østerbro tilbageføres, som fredet engareal, med vilde planter og uslået græs og delvis reetablering af sumpområdet Blegedammen.

Og så det springende punkt for os lystfiskere. Efter årtiers forbud mod fiskeri åbnes op for dagligt fiskeri mod betaling af dagkort
Den sydlige ende af Sankt Jørgens Sø etableres som Nordeuropas Største Put & Take sø. 


"Det er et gigantisk sats for at tiltrække den voksende lystfiskerturisme. Vi forventer at projektet vil bidrage med et tociftret millionbeløb på kommunens bundlinje og styrke Københavns grønne image, som Nordeuropas naturligste storby": CPH-URBAN-NATURE
Verdens første Taimen fiskeri i Put &Take segment. Forventes i 2018


Der er tale om et omfattende samarbejde mellem Frederiksberg Søpark som har har vundet arkitetkkonkurrecen til udformning af søens bredområde, Københavns Kommune, Friluftsrådet, Den Blå Planet, Foreningen Rekreativ Fritid, styregrupppen i Sundfiskerne og Planetarium København som kommer til at håndtere fisketegn og kontroller. 
Projektet finansieres ved hjælp af Tipsmidlerne, Naturfonden, Københavns Kommune, midler fra Fisketegnet, PFA og slutteligt skal den løbende drift og udsætninger af ørreder finansieres gennem brugerbetaling og udstedelse af dagkort.


Kurator og biologisk rådgivning bliver Danish Aqua Institute og på lystfiskersiden vil det være repræsentanter fra Sundfiskerne. 
Det bliver stort udtaler Christian Sundfisker. "Vi taler om ugentlige udsætninger på op til 15 ton fisk i turistsæsonen. Det bliver primært regnbueørred, guldørred, kildeørred og vi flytter en stamme af naturbestanden af søørred fra Esrum Sø. Søen skal rumme helt nye arter som importeres fra førende dambrug i Europa. Taimen kan blive et muligt mål!

Dele af den naturlige bestand af søørred fra Esum Sø indføres til Copenhagen Lakepark
I skrivende stund undersøger vi om vi hermetisk kan lukke de underjordiske kanaler der forbinder søerne med Utterslev mose. I fald det lykkes,og vi kan afvise enhver risiko for udslip, vil der forsøgsvis blive indført Canadisk Speckled Trout og Europæisk Malle, Gigantiske (+80kg) stør fra Italienske kaviardambrug og Taimen fra Østeuropa. De sidstnævnte arter må ikke hjemtages, men skal genudættes nænsomt. Udtaler Dan Ranslirpa fra Danish Aqua Institute.

"Hvis vi kan lukke søen hermetisk af, vil vi importere masssevis af gigantiske stør fra Italien" - Dan Ranslirpa

Speckled trout - endnu mulig ny beboer i CPH Lakepark
Forrude ligger kæmpe arbejde. Dels på land hvor vi skal etablere de buede grønne bredninger, nødvendige faste bygningsanlæg med renseborde, rindende vand og toiletforhold. Samtidigt venter et stort arbejde med undersøgelserne af kanalforhold og så skal vi have flyttet søens store bestand af gedder til de resterende søer. Vi starter med at trawle søen for gedde i efteråret 2016 og bliver ved til søen lukkes af is. Vi kan næppe indfange alle gedderne, så muligives indfører vi lystfiskerlicenser for geddefiskeri fra og med oktober.

Vi forventer at åbne samtidigt med Tivoli til forårssæsonen, april 2017.





For yderligere oplysninger henvises til Købennhavns Kommunes pressemeddelelse https://www.kk.dk/indhold/pressemeddelelser






Ingen kommentarer:

Send en kommentar