lørdag den 15. august 2015

Sundfiskernes Fladfiskekursus 23+26 september

Vi gentager sidste års store tilløbsstykke, Sundfiskernes Fladfiskekursus v. René Christensen.
René Christensen fra Sundfiskerne, er en af landets ypperligste fiskere til fladfisk. Han vil gerne stille sin ekspertise til rådighed, så vi alle kan blive lidt bedre til at "snørre de flade". Kurset indebærer to dele.
Del 1. Teoriaften. Vi mødes onsdag d. 23/9 kl 17:00. Det foregår på adressen Brohusgade 12 kld., 2200 Kbh N. René gennemgår teknikken bag fladfiskeriet, grej, tackler, krogstyper, indspinningshastighed og de forskellige typer agn.
Vi tager den store "perlepakke" med, så alle kan knytte sit eget tackel (inkluderet i prisen).


Del 2. Kuttertur d. 26. september. Her afprøver vi tackler og Renés gode råd af. Jeg har booket Kastrup2 som dagtur, og skipper vil, som altid, gøre sit bedste for at finde fine fladfisk. Rene deltager som instruktør på turen, hvor han går rundt og hjælper den enkelte med teknik og fif.
Som appetitvækker (og til inspiration) bør du tjekke denne supergode artikel fra Fisk og Fri. http://www.fiskogfri.dk/artikler/nar-maend-leger-med-perler/

Det praktiske:
Prisen på 350,- kr dækker: Teoriaften, grej til at knytte sit eget tackel og selve kutterturen. Prisen dækker ikke mad/fortæring og agn.
Der arrangeres fællesindkøb af orm i ugen op til turen. Hvis du vil bestille orm skal du meddele dette senest på teoriaftenen d. 23. september. Orm betales kontant på båden.
Vi mødes 07:45 - et kvarter før afgang, så vi har mulighed for at sludre og lære hinanden at kende. Vi sejler (præcis) fra Dragør kl. 08 og vi fisker flade til kl. 15, hvor vi igen er i havn.
Kastrup 2 ligger i Dragør Havn på midtermolen og det er mødestedet. Midtermolen er udfor røgeriet, som er nemt at finde pga. de to store skorstenene.
Der er gratis parkering på den store p-plads foran Cafe Espersen.
Kaffe, drikkevarer og madpakke skal du selv have med. Det er dog muligt at købe vand og øl ombord. Der er toilet ombord. Skibet har udsalg af pirke og forfang til virkelig fair priser.