mandag den 29. juli 2013

Sommer på sundet

Vi satte kursen mod svenskesiden kl 06. Det var en fantastisk morgen med helt fladt vand. Vejret var en smule diset men sigtbarheden var ok. 
Fladt vand mødte os om morgenen
Vi slog først et smut forbi Lous Flak. Der var godt med fisk, men desværre alle omkring de 40 cm. Efter at have genudsat en masse valgte vi at søge mod pladserne omkring stengrunden. Her lå 4 turbåde og en ti-femten småbåde. Det var ok lodninger men igen var der mange småfisk. Det lykkedes dog at få en del rimelige spisefisk indtil kl 12. Nu opløstes bulerne. Vi prøvede sommerpladserne tættere på Hven. Men her var der langt i mellem snapsene. Oppe på Staffans Banke så vi en turbåd hive en del makrel op af vandet. Vi gik sydover og kastefiskede på nogle skrænter. Her var der småsej, hvilling, sild og en del mindre torsk. Men vi fandt også lidt makrel. Jens var endda så heldig at fange en knurhane.

Jens blev dagens topscorer med 6 arter

onsdag den 24. juli 2013

23 juli - bulen vi sent vil glemme


Lodning fra dagens bedste stop

Var med Jens og Morten på buletur på en vindstille dag med skyfri himmel. Temperaturen var 23-28 grader og vi fiskede i badebukser :-)
Dobbelthug. God spas på det blå kontor :-)
På Svenskesiden ved der ok lodninger, men alt for mange garn sat og vi mistede virkelig meget endegrej. Om eftermiddagen døede det ud så vi søgte hjemover. Efter indskydelse fra Morten, gjorde vi stop et sted på Lous Flak. Der ramte vi den vildeste bule vi endnu har stoppet på. Torskene stod i 3-4 meters højde. Den ene gang drev vi ca. 100 meter på samme bule. På dette drev nåede Morten at fange og genudsætte 10 fisk! Det var i øvrigt Morten der tog roret og styrede og stoppede på bulerne. Absolut spitzenklasse-top-bule-skipper!
Vi fik en halv times tid alene. Så dukkede Jaws op med et hold glade sommerfiskere

Jeg skiftede til let kastegrej og havde masser af sjov med de fightvillige småtorsk. Det var en dag med hugvillige torsk, som bestemt gerne ville hugge på sprutteforfang

Det blev lidt sent før vi var i havn. En fantastisk, og for os tre uforglemmelig tur, sluttede af på smukkeste vis. Stadigt med skyfri himmel, men nu med en smuk måne der havde taget solens plads.

fredag den 19. juli 2013

17. Juli Sommerbuler

Min gode ven Arne er på besøg fra jylland. Målet er et par dages fiskeri i sundet. 


Vejrmeldingen lagde ikke skjul på at det ville blive blæsende. Lad os sige det på den måde at bølgegangen da bestemt var egnet til at teste hvorvidt man er sødygtig eller ej. (Han klarede den!) 
Vi tog mod svenskesiden og målet var sommerbule fiskeriet. Det var Arnes første buletur nogensinde, så man håber jo lidt at det bliver en af de dage hvor det lykkes bare lidt.
Uden at kalde det overdrevent godt, så var der fine lodninger i morgentimerne. Det var også her at vi fandt de største. Efter et par stop stod Arne med en fin 4,7 torsk.
I det hele taget kørte det rigtig godt for Arne. En gulgrøn (tobis imitation) ophænger og forsigtige jiggende bevægelser var lige det der skulle til. 
Arne snupser dagens største 
Jeg ville prøve forskellige forfang af, og havde bl.a. bundet et med en enkelt ophænger af en Surf Candy flue jeg bandt for et par uger siden. En kæk lille fiskeimitation i pink med glitter indstøbt i limen.

Den var der så en makrel der ikke kunne stå for. Det er altid en fornøjelse at fange fisk på en hjemmebunden flue. Også selv om man ikke er fluefisker :-D

Da vi passerede middagstid spredte torskene sig. Det blev nu rigtig svært at stoppe på de små klatter torsk vi fandt hist og pist. 
Her en af eftermiddagens bedre buler. De fleste var uhyggeligt små
Midt på eftermiddagen blæste det op. Og vi valgte at krydse tilbage over sundet. Lige efter afgang passerer vi et par megabuler og får sluttet dagen af med maner.

Da vi slagtede og filleterede fisk meldte mågerne, som sædvanligt, deres ankomst. Det var en fin dag dag og og Arne fik taget hul på bulefiskeriet med maner. Vi havde ca. 40 torsk oppe at vende og 98% var bidefisk.